lørdag den 29. oktober 2011

Pakkeleg

Jeg var så heldig at falde over en pakkeleg hos Trillemus og har nu fået en pakke.

 Jeg tømte postkassen om aftenen og kunne altså ikke vente med at åbne til det var blevet lyst, så jeg kunne få taget et rimeligt billede.

Den mest fantastiske pakke med indholdet som jeg er blevet så utrolig glad for. Hun har lavet de fineste ting, som jeg absolut ikke kan leve op til.
Men sender selvfølgelig en gave retur med mine bedste evner.

Jeg har jo sukket efter sådan en bagorganiser/penalhus, og se hvor fint det er. Og ugle etui'et til min mobil og kort er perfekt til mig. Jeg har bare været SÅ heldig.
Organiseren vil jeg bruge til mine små håndarbejder, så de kan ligge i tasken uden at blive viklet ind i alt det andet der er i tasken. I hvert fald til at starte med, for den må da bare i brug med det samme :)

Mange, mange tak for de fine ting, Trillemus.

Du har nu muligheden for at deltage i pakkelegen..
De første 2 der kommentere på dette indlæg, vil jeg sende en pakke til og derefter sender du en pakke til mig.
Så sender du pakkelegen videre ved selv at blogge om det, så kan pakkelegen fortsætte på herligste vis..

torsdag den 27. oktober 2011

Efterårsferie

Sarafine har haft efterårsferie, og har nydt det.
Vi har jobbet, men jeg var så heldig at have en enkelt fridag tirsdag, så den tilbragte vi i 'byen'. Vi inviterede mormor med og tog på strøgtur, hvor mormor forærede den unge dame et par nye støvler. Super smart blev hun.
Så kaldte biffen hvor vi så 'far til 4' - bagefter ville den unge dame gerne spise sushi :D



Så tog hun hjem til farmor & farfar nogle dage og blev igen  forkælet...
De var en tur på Holmegaard glasværk hvor hun bl.a. lavede denne heldige kartoffel, egentlig lavede hun 2 og kaldte dem knold & tot, må indrømme jeg ikke kan huske om det er knold el tot der står i vores stue.
Ideen, kan jo snildt bruges selvom ferien er slut. De skal tørre i ovnen v. 75 gr, til de er skrumpede og tørre. Jeg valgte dog at stille den på brændeovnen, hvor den kan blive helt tør.

Håber også I har fået nydt ferie med jeres familier!

mandag den 17. oktober 2011

Æblets dag 2011

Jeg fik taget et enkelt billede af æblemosaikken og syntes ikke I skal snydes, selv om det er taget med mobilen.
Mosaikken forestiller æblealfer, lavet af Lotte Rosenkilde

Smuk musik

Jeg elsker denne sang og den bringer søde minder.



Da min søster skulle giftes med hendes musiker, havde jeg arrangeret en til at komme og spille dette nummer i Folkets park i Sverige, hvor vi skulle være efter vielsen. Det var en smuk, smuk oplevelse.

 Her et snapshot af min søster på hendes polterabend :)

fredag den 14. oktober 2011

Æblets dag

Traditionen tro bliver der holdt Æbletsdag på Fejø i weekenden. En stor og tilbagevendende begivenhed.

billede lånt her




Hvert år bliver der lavet en æblemosaik og afsløringen af dette er altid højdepunktet. Udover mosaik der selvfølgelig er lavet af æbler, er der boder og æblekage konkurrence.

Hvis du har lyst til at læse mere om Fejø, kan du læse meget mere her.

Om du kan finde mig på Dybvig havn? Så absolut :)

onsdag den 12. oktober 2011

Godt humør



Jeg bliver altid i godt humør når jeg ser denne video el hører OutKast med Hey-Ya.
Trænger til lidt opmuntring, så udover at følge med i en masse andre blogs så lytter jeg til denne sang. Video'en taler for sig selv og jeg syntes den er fyldt med en masse humor.

For mange nogle år siden, så og hørte jeg nummeret for første gang. Det var på en forlænget weekend i sommerhus i Sverige med min egen lille familie, min far, bonusmor og 4 andre søskende.
Det var en herlig weekend, og det er faktisk på grund af den, vi næsten hvert år har tilbragt en uge i sommerhus alle sammen.

Alle år har vi været i Sverige, men i  sommers lejede vi et sommerhus i Tjekkiet, en virkelig skøn uge. Og glæder mig til at  være sammen med dem alle sammen igen - håber det bliver næste år.

tirsdag den 11. oktober 2011

Valnødder i haven

Vi har de skønneste valnødder i haven. To store træer giver hvert år valnødder, som jeg bruger i bagværk, til gaver og meget mere.

Men de sidste par år, er nogle af nødderne hullet i den øverste del af skallen. Det virker som om det kun er det ene træ, der leverer den 'slags'. Er der nogen der kan sige noget om hvad det kan være eller skyldes?

søndag den 9. oktober 2011

Søster besøg

Vi har haft besøg af min søster og hendes lille hvalp Louie, lørdag til søndag. Har været hyggeligt og dejligt at få snakket om alt muligt og ingenting.

Jeg har hæklet nogle flere græskar, det var vist meget godt for moster-kloster søster fyldte lommerne med græskar, før hun kørte hjem.

Jeg har videreudviklet de første jeg har lavet, til en mere uhyggelig slags.
 Håber at I kan bruge ideen :)

Opskrift på græskar er i øvrigt fundet her.


fredag den 7. oktober 2011

Gave fra svigermor

Min svigermor er en ivrig og meget dygtig syerske. Jeg har meget at lære endnu og kunne helt sikkert godt bruge hende som læremester.

Min svigermonster SVIGERMOR og svigerfar, skulle på en lang rejse til Amerika og før afrejse ville min mand og datter besøge dem. Jeg kunne ikke komme med da jeg skulle på noget kursus(ret spændende, men det vender jeg tilbage til).

Før de kørte, spurgte jeg om de ikke ville lade et ord falde om at jeg ønskede mig stofrester og knapper i fødselsdagsgave, da de skulle rejse på min fødselsdag.

Tænk! En hel pose fuld med lækkerier, kom de hjem med...


Sikken gave!

Jeg har set sådan nogle 'bag-organiser' et sted og drømmer om at sy sådan nogle - ok, så bare 1.
Yndlings stoffet er avis trykket.

Ikke alle er så heldige at have en dejlig svigermor. Vi har da haft vores kontroverser, men jeg holder af hende og vil helst ikke undvære hende.

torsdag den 6. oktober 2011

Flere græskar

Jeg har hæklet 2 store græskar. Det første gav jeg til min mor :D
Hun kom med ideen, at hækle luftmasker til snoren, der vikles om græskaret. Det blev ret fint.


Se selv her




Jeg har lavet stilken til græskaret, ret nemt:

slå 9 m op
1 fm
resten stm

Jeg har fundet opskriften til de små græskar her, og de store er fundet her.

onsdag den 5. oktober 2011

Julegaver




I vores familie indførte vi for nogle år siden, at vi ikke giver hinanden julegaver. Men i stedet kan vi aftale med hinanden, om vi vil give en hjemmelavet julegave.

Jeg elsker at få gaver, og var noget spændt på hvordan julen ville løbe af stablen.

Men jeg må sige det gik udover al forventning og har fået nogle flotte, lækre og spændende gaver. Jeg syntes egentlig det er mere sigende end de år hvor vi egentlig 'bare' byttede penge.

Så forberedelserne til julen forløber over hele året, hvor jeg forbereder gaver eller planlægger hvad jeg gerne vil lave, når tiden nærmer sig.

Jeg nyder julen meget mere, nu hvor jeg ikke skal stresse rundt og købe julegaver, hvorefter nogle af dem skal byttes igen...

Derfor har forberedelserne været i gang længe her. Jeg har lavet kryddereddike, strikket strømper, sammen med min mor har jeg lavet hyldeblomst saft. Og meget mere.

Ja, jeg glæder mig til julen, stemningen og hyggen.

Har I anderledes måder at fejre julen på?

tirsdag den 4. oktober 2011

Kryddereddike

Jeg har lavet en kryddereddike med esdragon. Et par teskeer over salaten smager rigtig dejligt, og minder mig lidt om min mormor.

Første portion jeg lavede stod på køkkenbordet og trak i et par uger, hvorefter jeg gjorde alt klar til, at lave eddiken færdig. Tager sien og lægger den ned i køkkenvasken, hvorefter jeg hælder eddiken direkte ned i vasken - UDEN at sætte gryden under. Ja, jeg ærgrede mig gul og grøn...

Satte straks en ny portion på køkkenbordet og har nu lavet en esdragon eddike, der står sikkert på flaske.



Da eddiken havde trukket i et par uger, siede jeg urenheder fra og kogte det med 500-600 g. sukker og hældte på flasker.

lørdag den 1. oktober 2011

hæklede græskar

Jeg har hæklet et par græskar.

Syntes selv de er rigtig søde, har lavet i flere størrelser og er stadig ikke færdig.

Min mor vil gerne have et par stykker og det skal hun da ha!




Det ene er lidt større end de andre.

Jeg har fundet opskriften her hos Muselberg.